Hvor er det skønt at komme hjem efter 15 dage med over 30 grader til ægte dansk forår – der findes ikke noget bedre og mere opløftende løbevejr – og det er jeg ikke den eneste der synes.

Rigtig mange af mine kunder har nydt det gode vejr i et par løbesko og det er jo fantastisk flot og positivt – MEN flere har meldt tilbage om småskavanker som lændesmerter, ømme ankler eller skinneben og jeg er egentlig ikke i tvivl om hvorfor.

Løb er super godt, men det er også hårdt for kroppen og det er derfor rigtig vigtigt at musklerne er stærke nok til en ekstra belastning. Er man vant til f.eks. at løbe 2 gange om ugen og styrketræne 1-2 gange om ugen og ændrer træningen til ingen styrketræning og løb 4 gange om ugen – ja så kan det ofte mærkes på resten af kroppen, da løb trods alt er en ensidig belastning.

Variation og funktionel træning er essentiel for optimal form og velvære. Styrketræningen behøver ikke at foregå indenfor i et center – den kan sagtens laves på løbeturen. Men vil du gerne løbe 3-5 gange ugentlig, kræver det at løbet varieres hvis du vil have fremgang uden skader. Det bedste er selvfølgelig at få et skræddersyet program der indeholder styrkeøvelser der passer til dig og dine behov. Det laver jeg nemt og hurtigt til dig på webfit.dk, som medlem kan du også selv finde inspiration til masser af øvelser som du kan lave udenfor eller hjemme på stuegulvet. Det behøver ikke at kræve mere end 10 min. 1-2 gange om ugen – og i løbet af ganske få uger vil du mærke en markant og positiv forskel.

Så på men løbeskoene, men husk variation og at få hele kroppen med.